Canaria info forside billede tekst

Hej kære læsere.

Årets sidste blogindlæg.

Så er der snart gået endnu et år, til tider kan man ikke forstå hvor tiden bliver af. Børnebørnene bliver større og større, det er svært at forstå at man selv bliver ældre og ældre, nå vi skal jo bare følge med.

Kirsten og jeg har haft et fantastisk år, vi er nu begge pensionister, så vi har ”kun” Canariainfo og hinanden, at tage vare på.

Turismen på Gran Canaria har været lidt faldende i det forgangne år, men til gengæld skriver de officielle kilder, at dem som har været her, har lagt flere penge end sidste år. Årsagen er bl.a. at ”alt inklusiv” er ved at gå lidt tilbage, godt for nogen og dårligt for andre.

M.H.T. canariainfo så har vi nu nået en besøgstal på over 300.000 læsere hver måned, det er noget vi er virkelig stolt af, men det forpligter også, så i det nye år, skal vi virkelig lægge os i selen for at finde nye attraktioner oplevelser og spændende restauranter, til de mange læsere.

Grand opening canariainfo restaurant guide 2016 300Vi har lavet en restaurant guide, og planen med den er at finde spændende anderledes og gerne lokale restauranter, så de læsere, der har mod på at prøve, kan få noget at vælge imellem. Vi har ligeledes lavet en ”Barguide” så man lettere kan finde ud af hvor man skal gå hen efter man har spist. Vi vil prøve at finde forskellige muligheder, måske der er nogle med underholdning, måske nogle med sport på tv, eller bare en hyggelig bar, hvor man føler sig godt tilpas, og samtidig kan få en lækker cocktail.

Hele ideen med Canariainfo er at man allerede hjemmefra kan planlægge dele af ferien, finde det, man brænder efter at prøve, eller måske bare bladre vores side igennem, for at se, hvilke muligheder der er omkring den by, man skal bo i.

Billet 1Du har måske bemærket, at man kan købe billetter til flere forskellige ting her på canariainfo, det er en aftale der er lavet for at gæsten slipper for at stå i kø, eller at den aktivitet man ønsker, er udsolgt, så derfor kan man booke/købe billet direkte hos os, og vi beregner IKKE kommission, det er samme pris som direkte på stedet.

Vores chat er også flittig brugt. Sidder man hjemme og er ved at planlægge ferien, og der er noget man er i tvivl om, ja så kan man skrive til os, og vi bestræber og på at alle på chatten får svar inden for 24 timer.

Vi har ligeledes et fint samarbejde med Pluscar, som er et af de biludlejningsfirmaer, der får flest stjerner af kunderne. På Canariainfo kan du læse lidt mere om dem, og fra artiklen kan du klikke dig videre direkte ind på deres booking side, nemmere kan det ikke være.

MeetingPointMeetingpoint er stedet, hvor du kan komme til orde. Man skal bare lige lave en profil, hvorefter der er mange forskellige muligheder. Du kan lave grupper, skrive et blogindlæg, sætte billeder og videoer ind, du kan skabe kontakt til andre, som du kan skrive sammen med, enten så alle kan se det, eller privat, så kun den du skriver til, kan se det. Jeg tør godt kalde det for ”Facebook light”
jeg synes du skulle lave en profil og derefter se dig omkring derinde.

Jul på Gran Canaria er ikke så forskellig som jul i Danmark, dog er temperaturen væsentlig højere, faktisk kan man bade i Atlanterhavet d 24/12 uden at få forfrysninger. Her er også ræs på de sidste dage. Man laver juleaften for turisterne d 24 december, de lokale holder jul d 25 december, og d 6 januar er børnenes jul, så der tager man det lige en gang mere.

Jul 2018 1Jul 2018 2Jul 2018 3Man pynter op til jul som i Danmark, men det bliver dog ikke taget ned før efter d 6 januar, så der er god tid til at se det. De fleste kirker har lavet nogle fantastiske krybbespil, og der er virkelig gjort noget ud af det, så det er bestemt et besøg værd. På ”Las Canteres” stranden i Las Palmas har man igen i år lavet sandkunst, helt fantastisk at se. Det tager sig bedst ud om aftenen, når det er belyst, så det burde man se, hvis der er mulighed for det.

s k

Til sidst vil Kirsten og jeg gerne ønske alle vores læsere, venner og annoncører en rigtig glædelig jul og et fantastisk nytår. Vi håber at se jer alle og flere endnu i 2019, både til vores infomøder hver torsdag hele vinteren, og også her på siden.
Vi er klar – er du også.

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.