Canaria info forside billede tekst

Inspiration til oplevelser på Gran Canaria så langt øjet rækker

Smag dig frem til din lokalt bryggede favorit-rom eller få et kunstnerisk kick på museumsgallerier. Tag et kik ind i klippehuler hvor der stadig er aktivitet eller besøg Europas eneste kaffeplantage i bjernene på Gran Canaria. Ja - Gran Canarias bjergrige bagland, væk fra solvogn og strand, byder på eventyr til adskillige dagsture. Her på Canariainfo.com kan du finde masser af inspiration og vi gerne være din guide

Teror Balcones 1050Teror 
Den hellige jomfrus hovedstad

På den nordlige del af øen ligger byen med det frygtindgydende navn, hjemsted for en fredelig katolsk madonna "La Virgen del Pino", hvis figur svæver som en lysende åbenbaring højt over de dødelige for enden af det halvmørke kirkerum i "Basílica de Nuestra Señora del Pino". Hendes museum huser en stor samling gaver fra hendes tilbedere, lige fra sabler og militærordener til legetøjsbiler, breve smykker, ure og en FN-baret.
En smuk by og en perlerække af fine, antikke palæer i traditionel, kanarisk byggestil med træbalkoner overdækket af teglsten samt hushjørner, døre eller vinduer indrammet af rå basaltsten har gjort Teror til en af Gran Canarias smukkeste byer.
Mange lokale begivenheder er knyttet byen og oplandet ved Teror og er helt sikkert et besøg værd.

Transport: Bus 216 fra Las Palmas

Arucas Gran Canaria romArucas
Byen med en af Europas største rom fabrikker "Fabríca de Ron Arehucas"

I byen Arucas ligger "Fabríca de Ron Arehucas", en af Europas største romfabrikker, der fremstiller i alt 16 forskellige drikke, og som udover rom omfatter likører med smag af blandt andet banan, kaffe, chokolade og citron.

"Smag dig frem til din favorit rom" Ja, alle herlighederne kan frit prøvesmages inden man i opløftet stemning går shop-amok i fabrikkens butik.

Arucas Gran CanariaI den anden ende af byen kan man beundre den enorme, neogotiske kirke, "Iglesia de San Juan Bautista", der ligner et fascinerende tempel fra en fantasy-fortælling og har klare ligheder med Gaudís lignende kirke, La Sagrada Familia i Barcelona.

Transport: Bus 205 fra Las Palmas

munic GaldarGáldar
Gran Canarias lille mekka for malerkunst

De Kanariske Øers mest berømte hulemaleri af røde, hvide og sorte trekanter malet af øens oprindelige befolkning kan sammen med resterne af en større landsby bygget af lavasten beundres i Gáldars nyindviede arkæologiske museum, "Parque Arqueológico Cueva Pintada". Gáldar er også et besøg værd for sit eminente kunstmuseum tilegnet ekspressionisten Antonio Padrón, der i farvevalg og en teknik, der minder en del om Picasso, skildrer den kanariske kultur og dagligliv. Udover et af øens grundtemaer, som er fraværet af regn, beskriver han også scener med overtro, hanekamp, fisk der hænger til tørre på snore, og meget andet, der ligger folkesjælen nær.

Transport: Bus 105 fra Las Palmas
 
monumento natural caldera de bandama gran canariaCaldera de Bandama
Fra "Gran Canyon" lignende kulisse view, til et svimlende kik ned i den sorte afgrund

Udsigtspunktet "Pico de Bandama" byder på flot panorama-view over Gran Canarias østkyst for ikke at tale om et svimlende kig ned i det 200 meter dybe og 1000 diameter brede, perfekt runde vulkankrater, Caldera de Bandama. Lavasten knaser under dine fødder, og en skov af kaktusser skyder op af den sorte jord på vejen ned i krateret, hvis stejle, røde skrænter skaber en Gran Canyon-lignende kulisse, hvor man hvert øjeblik forventer at se John Wayne komme til syne på hest bag et klippefremspring. På under en time kan man gå ned i bunden af krateret via stien, der starter fra bebyggelsen ca. 1,5 km nedenfor udsigtspunktet.

Adresse: Ca. 15 km syd for Las Palmas
Transport: Egen bil til udsigtspunktet eller på tur med canariainfo
 
kaffe1San Pedro
I San Pedro dalen ligger Europas eneste kaffeplantage
 
I det frodige Gran Canarias nord vestlige hjørne ligger en utrolig smuk dal "San Pedro" og her finder du Europas eneste kaffe plantage. Det er ikke kun kaffe man beskæftiger sig med her, de dyrker en hel del forskellige frugter og så har de deres helt egen vin produktion.

I området ligger også byen Agaete som byder på en overflod af oplevelser. Canariainfo kører jævnligt dansk guided tour til kaffeplantagen og her får du hele oplevelsen, smagsprøver og meget mere. Se tour information
 
Transport: Egen bil eller canariainfo tour

Canariainfo lovpligtig Cookies Information
Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på vores hjemmeside.
Alle Cookies følger gældende internationale lov om privatlivs politik.