Helikopter flyvning, se det hele lidt fra oven.
Senest opdateret: Søndag, 13. maj 2012 15:18 Skrevet af Administrator Søndag, 26. juni 2011 22:20

Vil man se det hele sådan lidt fra oven, skal man bare køre til San Agustin. Der hvor den gamle flyvemaskine står, (det er ikke den man flyver med) ligger en mindre privat flyveplads, og derfra kan man komme på tur med helikopter.
Der er 4 forskellige ture at vælge i mellem, en 10 minutters tur, der går lidt ind over bjergene, derfra til Meloneras, og tilbage langs kysten. Man kan også få 20 min, som flyver ind over midten af øen, over Fataga dalen tilbage til San Agustin. Turen langs kysten forbi Puerto Rico, ind mod midten af Gran Canaria over Pueblo de Mogan, til Roque Nublo, og tilbage til San Agustin, tager 30 min. Man kan også vælge den helt store tur hele vejen rundt om Gran Canaria. På denne tur vil man virkelig kunne se forskellen på den tørre del mod syd, og den noget mere frodige nordkyst. Las Palmas set fra oven, er også et kapitel helt for sig selv. Denne tur tager omkring 1 time.


Endelig er der mulighed for at få en kombination, hvor man flyver den ene vej, og køre i mini bus tilbage. Denne tur tager omkring 5 timer, og der er max 6 personer med, så alle får en virkelig god oplevelse.
Det er muligt at blive afhentet på det hotel hvor man bor.
Det er i øvrigt også denne flyveplads man bruger til store internationale racerløb – både til køretøjer med 2 og 4 hjul















