Kirsten og Søren, mon det er dem der sang engang. Nej – det er ikke dem, ok, vi synger ofte, men der er endnu ingen der vil betale for at høre det, tvært imod så er vi blevet tilbudt betaling for at stoppe, så det var ikke vores vej til et nemmere og mere indbringe liv.

Vores mange år på havnen i Puerto Rico, dels i ”Bambusbaren” og dels ved ”Felusi” har været et spændende kapitel i vores liv. Efter at vi solgte baren, skulle vi finde en anden ”Guld åre”. Da det ikke blev sangen, så vendte vi tilbage til mit gamle job, nemlig lastbil chauffør. Vi sprang på en eksport bil, og kørte mellem Danmark og Spanien, op og ned og tilbage igen. Det lyder måske som noget af det mest kedelige, man kan tænke sig, men følger man med her på disse sider, vil den opmærksomme læser finde ud af noget helt andet.